Hvordan fungerer en varmepumpe?
Varmepumper udnytter enten energien fra udeluften eller jorden omkring din bolig. Varmepumperne bruger altså energien fra naturen. Energien omdannes og overføres til dine radiatorer eller gulvvarme – eller blæses direkte ind som varm luft. Varmepumpen flytter altså energien fra et lavere temperaturniveau – i omgivelserne, f.eks. jorden eller luften – til et højere temperaturniveau, som typisk vil være husets opvarmningssystem. Dette sker ved, at et kølemiddel skiftevis fordampes og kondenseres.
Ved at anvende naturens egne gratis ressourcer kan man altså opnå store besparelser i forhold til de gammeldags opvarmningsmetoder, som f.eks. elvarme eller oliefyr.
Grundlæggende findes der tre typer varmepumper: Luft til luft varmepumper, luft til vand varmepumper og jordvarmepumper.
Luft til luft varmepumper kan være et godt og billigt første skridt til besparelser og grøn omstilling. Du kan få en god luft til luft varmepumpe for 15-20.000 kr. Luft til luft varmepumpen kan både fungere som supplement til din nuværende varmeløsning – og dække en stor del af dit varmebehov. Derudover er luft til luft varmepumpen yderst velegnet til sommerhuse.
Luft til vand varmepumper er den mest solgte varmepumpe til helårsboliger i Danmark. Her udnyttes energien i udendørsluften effektivt helt ned til ca. -20°C. En luft til vand varmepumpe giver varme til dit vandbaserede varmesystem i boligen.
Jordvarmepumper henter energien til boligen lige udenfor døren. Energien kommer enten fra vandret nedgravede jordvarmeslanger eller jordvarmeslanger i lodrette dybdeboringer. Den oplagrede solenergi overføres fra jorden til en væske i slangen, som transporterer energien ind til varmepumpen, hvor den omdannes til varme og varmt vand til boligen. Jordvarmepumpen er en af de mest energieffektive varmeløsninger. Den har en høj virkningsgrad og leverer takket være den konstante temperatur i jorden en meget stabil varme året rundt.
Men en varmepumpe er ikke bare en varmepumpe.
Pris og kvalitet er ofte tæt forbundet, ikke mindst med energieffektiviteten og de langsigtede besparelser. Det er derfor vigtigt, at du afsøger mulighederne før du køber. Kig f.eks. på Energistyrelsens positivliste, som du finder på sparenergi.dk. Produkterne på listen er testet af en tredje part, så du kan være sikker på, at de er til at stole på.
Gode råd om varmepumper
Gode råd om varmepumper
Følg linket her og læs vores gode råd om varmepumper eller download vores varmepumpeguide.
Hvorfor vælge en varmepumpe?
Når du vælger en varmepumpe, tager du først og fremmest ansvar for miljøet – både lokalt og globalt. Du støtter op om den grønne omstilling, og du reducerer udledningen af drivhusgasser. Varmepumpen er ifølge Energistyrelsen en af de mest bæredygtige varmeløsninger på markedet. Derfor har regeringen også besluttet, at el skal være vores fremtid, og nedsætter af den grund elafgifterne for de boliger, som opvarmes med el. Og det giver en endnu større besparelse for varmepumpeejere.

Der er mange gode grunde til at vælge en varmepumpe som din nye varmeløsning. Først og fremmest vil dine varmeudgifter ofte reduceres til det halve med en varmepumpe, fordi varmepumpen omdanner energien i luften eller jorden til varme i dine radiatorer. Og det er billigere i drift sammenlignet med fx gas og olie. Dermed falder boligens energiforbrug drastisk, da denne grønne energi fra naturen er uden omkostninger. Det eneste, du betaler for i drift, er den elektricitet, som varmepumpen skal bruge for at omdanne den grønne energi til varme i dit hjem.
Derudover hopper din boligs energimærke typisk et til to trin op, når du installerer en varmepumpe. Og det er afgørende, hvis du en dag skal sælge dit hus.
Installation

Du kan købe den bedste varmepumpe på markedet, men hvis den ikke installeres korrekt og efter forskrifterne, virker den ikke optimalt. Derfor er det en god idé at vælge en erfaren installatør, da netop installatørens erfaring og viden inden for varmepumpeteknik er altafgørende for en god samt problemfri drift af varmepumpen. Fx er det afgørende at få tjekket dit varmesystem, når du skifter varmeløsning. Små ting som ventilerne i dine radiatorer kan nemlig have en indflydelse på driften af din nye varmepumpe. Vælg derfor altid en installatør, som har erfaring med installation af varmepumper og den valgte løsning – og gerne én, som er certificeret af sin leverandør. Vælger du fx en Bosch Climate Partner som os, får du automatisk fem års garanti i alt – fordi Bosch som leverandør har en sikkerhed i, at installationen er udført korrekt. Det er desuden vigtigt, at du sammen med din installatør vurderer, hvilken type varmepumpe, der vil passe bedst til dig – alt efter din bolig, dine omgivelser og dine behov.
Bedre for miljøet og bedst for økonomien
Luft/luft varmepumper er til dig, der gerne vil have billig, miljørigtig og komfortabel opvarmning. Varmepumpen kan dække en stor del af dit varmebehov og er særdeles velegnet til sommerhuse. Du får både et dejligt varmt hus og reduceret varmeudgifterne betydeligt.

Bedre for miljøet og bedst for økonomien
Luft/luft varmepumper er til dig, der gerne vil have billig, miljørigtig og komfortabel opvarmning. Varmepumpen kan dække en stor del af dit varmebehov og er særdeles velegnet til sommerhuse. Du får både et dejligt varmt hus og reduceret varmeudgifterne betydeligt.
Selv en stor investering tjener sig hjem igen – hvilken varmepumpe passer til dig?
Giver rumvarme og
varmt brugsvand
Ca. 180.000 kr.
(gennemsnitspris)
Stor
Giver rumvarme
og varmt brugsvand
Ca. 145.000 kr.
(gennemsnitspris)
Medium
Fordele
Giver kun rumvarme
Ca. 20.000 kr.
(gennemsnitspris)
Lille