Tilskud og afgifter

Der er fokus på den grønne omstilling – og det sætter varmepumper på agendaen. Derfor er der tilskud og afgifter, der gør varmepumper endnu billigere i drift. Læs vores gode råd om tilskudsmuligheder og reducerede afgifter her.

Tilskud og afgifter

Der er fokus på den grønne omstilling – og det sætter varmepumper på agendaen. Derfor er der tilskud og afgifter, der gør varmepumper endnu billigere i drift. Læs vores gode råd om tilskudsmuligheder og reducerede afgifter her.

Tilskudsmuligheder

Der findes på nuværende tidspunkt forskellige tilskudsmuligheder. Nogle tilskud udbetales direkte til dig som forbruger og andre går ind over boligens beboerskat.

Du kender måske allerede til BoligJobordningen. Den blev gjort permanent i 2017/18. Til forskel fra den forrige ordning er tilskuddet fra BoligJobordningen nu delt i to områder med to forskellige beløb. Du skal derfor være opmærksom på, at serviceopgaver som rengøring giver mulighed for fradrag på total 6.000 kr., hvorimod udvalgte hårdværkeropgaver har et fradrag på 12.000 kr. Da fradraget altså svinger afhængigt af opgaven, anbefaler vi, at du altid tjekker om det arbejde, som du skal have udført, er fradragsberettiget. Og der kan være noget at hente.

Ifølge SKAT får man en ekstra nettoudbetaling på ca. 1000 kr. i fradrag på en håndværkerlønning på ca. 3.000 kr.
Du kan finde yderligere informationer om BoligJobordningen her.

Derudover findes der tilskud via Energisparepuljen som normalt søges igennem energiselskaber – inden arbejdet igangsættes. Det er meget vigtigt at søge og få accept på tilskuddet, inden arbejdet påbegyndes. Få gerne din installatør til at hjælpe dig med at finde det størst mulige tilskud. Tilskuddet ved udskiftning af varmepumper svinger mellem 3.500 kr. og 14.000 kr. Tilskuddet afhænger af den energikilde, der skiftes fra (alder og type) og den nye varmepumpe der installeres. Du bør være opmærksom på, at tilskud fra Energisparepuljen er en engangsudbetaling til slutkunden.

Reduceret elvarmeafgift

En anden god ting at tage med i dine varmepumpe-overvejelser er den reducerede elvarmeafgift. Din bolig er nemlig berettiget elvarmeafgiften frem for elafgiften, når du har en varmepumpe – og elvarmeafgiften er lavere end elafgiften. Det betyder, at den elektricitet du bruger til at opvarme din bolig er billigere end den elektricitet, du bruger til vaskemaskinen.

For at kunne få denne rabat, skal din bolig være registreret som ”elopvarmet” i BBR. Det gør du på din lokale kommune. Når din boligs BBR er registreret som ”elopvarmet,” kontakter du dit elselskab og oplyser at boligen er ”elopvarmet.”

Herefter vil dit elforbrug over de første 4.000 kWh blive afgiftet med elvarmeafgiften frem for elafgiften. Derfor vil dit elforbrug over 4.000 kWh blive en hel del billigere.

Efter 1. maj 2018 er ”rabatten” på elektricitet til elopvarmede boliger 82,13 øre. Regeringen har netop vedtaget et nyt energiforlig, som til glæde for varmepumpejere indebærer, at elektricitet til opvarmning fortsat vil blive billigere frem imod 2021. Og i 2021 vil rabatten næsten ramme 1,00 kr. i forhold elektricitet til almindelig husholdning.

Du kan finde flere informationer omkring billig elektricitet til elopvarmede boliger hos din lokale elektricitetsleverandør.