Derfor er det en god idé at forbedre dit energimærke

Derfor er det en god idé at forbedre dit energimærke
Fradrag og tilskud

Det kan godt svare sig at tjekke din boligs energimærke og energiforbedre, hvis energimærket ikke er i top. Et godt energimærke kan nemlig:

    • øge din boligs friværdi
    • reducere dine udgifter til el og varme
    • give et mere komfortabelt indeklima
    • gøre din bolig mere attraktiv, hvis du skal sælge

 

Læs også: Sådan kan du selv forbedre dit indeklima

Dét viser energimærket

Energimærket viser din boligs energiforbrug. Jo lavere energiforbrug, desto bedre energimærke. Skalaen går fra A til G, hvor A er det bedste energimærke og G det dårligste.

Ældre huse har dårlig energimærkning

Er dit hus fra 1960’erne eller 70’erne er der en stor sandsynlighed for, at du har et dårligt energimærke. Faktisk har 48 pct. af husene i Danmark energimærke E, F eller G. For mange boligejere er der derfor god økonomi i at energiforbedre boligen. (Kilde: Bolius)

Sådan forbedrer du dit energimærke

Du kan energiforbedre på flere måder bl.a. ved at efterisolere, skifte til energiruder eller skifte til en energieffektiv varmeløsning fx et nyt gasfyr eller en ny varmepumpe.

Opvarmning af huset står for ca. 40 pct. af din boligs energiforbrug, så her kan der være mange penge at spare.
(Kilde: Bolius)

Tjek dit energimærk

På Energistyrelsens hjemmeside kan du se, hvilket energimærke dit hus har:

https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/find-dit-energimaerke