Hvordan virker en jordvarmepumpe?

En jordvarmepumpe består af en indedel og en jordvarmeslange, der er nedgravet i jorden eller en jordsonde, der er boret ned i jorden. Jordvarmepumpen henter energien i jorden via en væske i et lukket kredsløb, som overføres til jordvarmepumpens indedel. I indedelen omdannes energien til varme, som bruges til rumopvarmning og brugsvandsopvarmning. Energien i jorden er ens året rundt, derfor giver den en mere stabil opvarmning af boligen. Det gør samtidig at jordvarmepumpen er ekstremt billig i drift, og giver den største besparelse på varmeregningen.